Dansk Islamisk Trossamfund: “Terror har ingen religion”

Dansk Islamisk Trossamfund har udsendt pressemeddelelse om terrorangrebet i Østrig.

PRESSEMEDDELELSE

Dansk Islamisk Trossamfund (DIT) sender sine bedste tanker til de forurettet mennesker, der er ramt af angrebet og til resten af den østrigske befolkning.

Vi håber, at gerningsmændene snart bliver fundet, og de sårede bliver helet. Terror er menneskehedens fælles problem og er afskyelig.

Terror har ingen religion. Der burde ikke være noget begreb, der hedder “islamisk terror”, “kristen terror” eller “jødisk terror”. Terror har ingen menneskelig forklaring. Den er ødelæggende og splittende. Vi kan desværre se at begrebet “islamisk terror” bliver brugt flittigt af politikere og meningsdannere i Danmark, og det fraråder vi kraftigt at bruge.

DIT betragter begrebet som en fornærmelse af Islam, da det skader sammenholdet i samfundet og ødelægger religionens smukke budskab.

Vi er derfor meget skuffet over at se statsministeren Mette Frederiksen også bruger begrebet i forbindelse med angrebet i Wien.

Mustafa Incikli, landsformand for DIT

Skriv et svar