Julemænd der jagter børnefamilier i forretningerne i indkøbscentre. Centre pyntet med juletræer og kulørte lys, der blinker om kap til ’All I Want for Christmas Is You’ med Mariah Carey og andre julehits. Umiddelbart skulle man tro at jeg beskriver en decemberdag på Fisketorvet eller i Fields – men nej, scenen jeg lige beskrev finder sted hver dag i alle shopping centre fordelt over hele Istanbul – op gennem hele december.
Den europæiske og i særdeleshed den amerikanske tv- og filmkultur har nemlig sneget sig ind i den moderne tyrkiske bevidsthed, hvor julefilm kaldes for ‘nytårsfilm’. I Tyrkiet kommer julemanden nytårsaften og giver gaver til de gode børn. Hvilket ofte skaber en pudsig sproglig forvirring, da det engelske ord ‘Christmas’ bliver til det tyrkiske ord ‘Yilbasi’ – der betyder nytår. Jeg hører ofte: ‘Wow, du fejrer yilbasi hele to gange!”, hvorefter jeg så må kaste mig ud i forklaringer om ‘noel’ kontra ‘yilbasi’ (altså jul kontra nytår).
Julemanden kommer faktisk fra Tyrkiet – men har skiftet sin varme Antalya-adresse ud med Grønland – eller det nu Nordpolen? Ja, det spørgsmål finder vi nok aldrig svaret på, og jeg skal heller ikke forsøge mig her.
I år er julen anderledes – meget anderledes for alle mennesker over hele jorden. Det er uanset om julemanden kommer den 24. eller den 31. december. For med corona’ens hærgen har meget ændret sig, også for festlighederne i Istanbul.
Normalt holdes der julegudstjenester på flere sprog i både de protestantiske og katolske kirker i Istanbul. I år er denne tradition enten skåret helt ind til benet, eller også afholdes der mindre julegudstjenester med en nøje udvalgt gæsteliste på maksimalt 30 personer og livestream via internettet. Eller også er de helt aflyst.
Den katolske kirke St Maria Draperis på Istiklal Cd. trækker sædvanligvis store menneskeflokke til julegudstjenesterne i juledagene, men i år tyder meget på, at dette ikke bliver tilfældet.
Også den protestantiske kirke der hører hjemme i det hollandske kapel ved Istiklal Cd melder om en usikker kirkelig jul.
Istanbul er en magisk by – også omkring juletid. Det 1,4 km lange hovedstrøg, Istiklal Cd, er pyntet med lysende juledekorationer ned gennem hele gaden, og en stor del af butikkerne lokker med skønne nissetilbud.
Et af Istanbuls mest prominente indkøbscentre, Kanyon, er kendt for sit flotte julelandskab og tyske julemarked. Her er der pyntet flot op med blinkende og funklende lys der skaber en sand illusion af at være midt i alperne. Små boder tilbyder særlige julelækkerier, juledekorationer og masser af finurlige gaveideer. Klart et december-must for en juleskør dansker som mig.
Julemiddagen behøver man heller ikke at undvære. Flere af byens 5-stjernede hoteller tilbyder normalt på en traditionel julemiddag. Det er dog ikke den typiske danske med flæskesteg og brunede kartofler, men en mere kontinental middag med fjerkræ som for eksempel kalkun med voldsomme mængder af tilbehør. I år skulle det ifølge flere af de store hoteller stadig være muligt at nyde en sådan julemiddag, men om dette kun er muligt for hotellernes gæster, eller om det også vil kunne nydes som en catering service vides endnu ikke.
Ugen efter juleaften er det som bekendt nytårsaften, og her er en ny tradition ved at sætte sig fast i den tyrkiske bevidsthed. Den nye tradition betyder at julemanden atter må forlade pejsen et eller andet sted helt oppe nord på og op på kanen igen. Nu er det tid til at bringe gaver rundt til de tyrkiske drenge, piger og elskende par. Der er ingen dans om et juletræ, men der er masser af juletræer rundt om i de tyrkiske stuer der står pakkede med gaver og masser af hygge.
I de nyere traditioner fejres nytårsaften på en ‘Balik Raki’ restaurant, hvor en menu inklusiv drikkevarer koster fra 150TL og opefter. Aftenen byder på alt lige fra sang og musik til dans og mavedans. Dette er dog helt afblæst i år.
Min egen jul bliver i år lidt anderledes. På grund af covid-19-pandemien har jeg aflyst julerejsen hjem til Danmark. I stedet bliver julen holdt hjemme i min julepyntede Istanbul-lejlighed sammen med kæresten og min 15-årige dansk-svenske gårdhund. Der vil ligge gaver under træet – og jeg vil bruge den tyrkiske ris-budding Sütlac til at lave en risalamande. Jul skal det være – og jul bliver det.
God jul og et glædeligt nytår
Martin Strecker Adelskov
