Mesut Özil: På vej til Fenerbahce?

Med et halvt år tilbage på sin kontrakt med Premier League-klubben Arsenal har den tyskfødte fodboldspiller Mesut Özil, der har tyrkiske rødder, planer om enten at spille i USA eller på den tyrkiske hold Fenerbahce inden han stopper fodboldkarrieren.

Det skriver han på det sociale medie Twitter, hvor han i tre timer besvarede spørgsmål fra sine fans under hashtagget #AskMesut.

En bruger spørger om han vil fortsætte karrieren efter han forlader Arsenal, og til det svarer den 32-årige Özil:

“Det vil jeg helt bestemt. Der er to lande, som jeg vil spille fodbold i, inden jeg går på pension: Tyrkiet og USA. Hvis jeg tog til Tyrkiet, ville jeg kun spille for Fenerbahce.”

Özil begrunder sin beslutning om Fenerbahce med at han siden sin barndom i Tyskland har været Fenerbahce-fan, og sammenligner Fenerbahce med Real Madrid. Han tilføjer at Fenerbahce er Tyrkiets største fodboldklub.

Han svarer også, at han endda som barn bar den legendariske nigerianske Fenerbahce-spiller Jay Jac Okochas fodboldtrøje med nummeret 10.

Han svarer også på spørgsmålet om hvem hans tyrkiske yndlingsfodboldspiller er: Det er Fenerbahces legandariske spiller Ridvan Dilmen, siger han. Han nævner Kadiköy som sin foretrukne bydel i Istanbul, og det er der Fenerbahce hører til.

Hans tweets har vakt stor opmærksomhed, ikke mindst blandt Fenerbahces fans, men også blandt de konkurrerende klubbers fans samt medierne i Tyrkiet, der fortolker hans udtalelser som at han er på vej til tyrkisk fodbold.

Skriv et svar