Ankara i centrum i afghansk fredsproces

Ankara er kommet i centrum i den afghanske fredsproces med et amerikansk forslag til at afholde en konference i Tyrkiet og få de stridende parter til forhandlingsbordet.

Det afghanske udenrigsministerium har givet grønt lys for det foreslåede møde. “Tyrkiet er en stærk partner og ven af Afghanistan og havde allerede udtrykt interesse i at være vært for de afghanske fredsforhandlinger. Det sætter vi pris på,” fortalte den afghanske talsmand Graan Hewad Anadolu Agency.

Møde mellem de afghanske regeringsrepræsentanter og Taleban vil blive arrangeret i Tyrkiet i et forsøg på at få gang i den fastlåste fredsproces, fremgår det af et brev, som et afghansk medie har lækket.

Det er USA’s udenrigsminister Antony Blinken, der har sendt brevet af til den afghanske præsident Ashraf Ghani. “Vi vil bede den tyrkiske regering om at være vært for et møde på højt plan mellem de to parter i de kommende uger for at færdiggøre en fredsaftale,” stod der i brevet. ”Jeg [Blinken] opfordrer Dem [Ghani] eller Deres udpegede repræsentanter til at slutte sig til andre repræsentanter for Den Islamiske Republik [Afghanistan] ved dette møde.”

Blinken sagde at Washington også vil bede FN om at indkalde udenrigsministre og udsendinge fra Rusland, Kina, Pakistan, Iran, Indien og USA for at drøfte, hvordan man kan fremme freden i Afghanistan.

Skriv et svar