Tyrkiet og BioNTech indgår aftale om coronavaccine

Den tyrkiske sundhedsminister Fahrettin Koca har meddelt, at Tyrkiet og det tyske selskab BioNTech har indgået en aftale om at der til en start leveres 550.000 doser vaccine mod covid-19 senest ved udgangen af 2020 eller tidligt i 2021.

Ifølge aftalen vil 4,5 millioner doser af vaccinen være leveret til Tyrkiet inden udgangen af marts 2021. I alt vil Tyrkiet kunne få adgang til op til 30 millioner doser som en del af aftalen, tilføjede Koca.

Ministeren sagde videre, at processen var forsinket fordi BioNTech ikke ønskede at tage ansvar for mulige produktionsproblemer.

Vaccination vil være baseret på skriftligt samtykke, tilføjede han.

På vegne af den tyrkiske nation takkede Koca den tyrkisk-tyske videnskabsmand Dr. Ugur Sahin, der er CEO og medstifter af BioNTech, for hans indsats for at lykkes med aftalen.

Tyrkiet har indtil nu rapporteret over 2,1 millioner smittede og 19.371 dødsfald relateret til coronavirus, mens mere end 1,97 millioner er kommet sig efter virussen.

Skriv et svar